Hvad gør du - når der er skadedyr i kolonihaven?
Rotter
Har du opserveret rotter i din kolonihave - i eller omkring dit kolonihavehus - har du pligt til at underrette kommunen.
Du kan anmelde rotter gennem Aarhus Kommunes Rottebekæmpelses System via denne hjemmeside:
Når du har sendt en anmeldelse om rotter, SKAL der være nogen tilstede i kolonihaven, når skadedyrsbekæmperen kommer på besøg!
Der kan også rettes henvendelse til følgende kontakt:
Rottebekæmpelse
Center for Miljø og Energi
Grøndalsvej 1C
8260 Viby J
Telefon: 89 40 49 34
E-mail: rotter@mtm.aarhus.dk
Åbningstid: Mandag - fredag kl. 10 - 12
Telefontid: Mandag - fredag kl. 10 - 12
Rottebekæmpelsen foretages uden udgifter for dig som kolonihaveejer.
Ræve
Ræve i byen
Mange byområder har i dag en endog meget stor rævebestand. Disse ’byræve’ har tilpasset sig forholdene i villakvarterer og sommerhusområder. Byrævene lever ofte i kolonihaver, på baneterræner og i byernes grønne områder. Ofte ser man ræven i haver og på fortove ved højlys dag.
Rævene har vænnet sig til os mennesker og er ikke særlig sky, enkelte individer er endda blevet så vant til os, at de ikke går af vejen for at inspicere dagligstuen!
En rævefamilie kan slå sig ned i et fredeligt hjørne af en stor have eller på en ubebygget grund. Eller den graver sig ind under en terrasse, en udestue, en garage eller et udhus – ofte et sted hvor fundamentet er dårligt eller helt mangler.
Er ræve farlige?
Selvom byræve har vænnet sig så meget til mennesker at de kommer tættere på os er de ikke farlige for mennesker. Der er ingen eksempler på at ræve har angrebet mennesker, hverken voksne eller børn. Heller ikke helt små børn der ligger og sover i barnevogn.
Kun hvis ræven ikke har flugtveje, kan den bide i selvforsvar. Når man vil skræmme ræven væk, skal man derfor sørge for at den har en flugtmulighed.
Ræven er normalt heller ikke farlig for vore almindeligste kæledyr som hunde og katte. Udvoksede er disse så store, at ræven ikke opfatter dem som naturlige byttedyr. Ræven tager mindre kæledyr og husdyr (kaniner, marsvin, høns og ænder), hvis de ikke er beskyttet af et rævesikkert bur. Det sker især først på sommeren, hvor rævene har hvalpe og derfor har brug for ekstra føde.
Spreder ræve sygdomme?
Kan ræve så indirekte være farlige ved at sprede smitsomme sygdomme? Nej, kun i yderst sjældne tilfælde. Hunde der er nært beslægtet med ræven kan få nogle af de samme sygdomme, men for bakteriesygdomme er de dog normalt beskyttet gennem vaccination.
Overførsel af smitte til både dyr og mennesker sker ved tæt kontakt med ræven eller dens afføring. Du kan derfor minimere muligheden for smitte til mennesker ved at følge disse simple råd:
- Vask hænder, når du har rørt ved genstande hvor ræven færdes.
- Vask grøntsager eller nedfaldsfrugt fra haven grundigt.
- Overdæk sandkasser, når de ikke er i brug.
- Fjern rævens afføring fra dine nærmeste omgivelser.
Sådan undgår du at rævene bliver en plage:
Undlad at efterlade føde til rævene
I et normalt villakvarter er der masser af naturlig føde i form af mus og andre gnavere, bær, frugter samt dyr og fugle, der er svækkede enten pga. sygdom eller påkørsel af biler. Så længe rævene holder sig til dette naturlige fødevalg gør de rent faktisk nytte og har ikke ufortjent fået tilnavnet "naturens skraldemand".
Det er imidlertid vigtigt ikke kunstigt at øge udbuddet af føde, for så kan rævebestanden hurtigt blive så stor at den af de fleste opfattes som en plage.
Det kan du gøre:
- Undlade at fodre ræve.
- Undlade at fodre kæledyr udenfor – eller hvis du gør det så fjerne eventuelle rester.
- Sikre dit affaldsstativ mod ræve ved at skifte til plasticcontainer, samt forsyne låget med lukkeanordning.
- Sikre din kompostbunke med indhegning og overdækning, hvis den bruges til frugt, grøntsager og madrester.
- Forsyne fuglefoderbrættet med høj kant, så foder ikke utilsigtet falder på jorden.
- Sikre husdyrhold med ræve-sikre indhegninger eller bure.
I det hele taget være opmærksom på ikke at efterlade noget der kan tjene som fødekilde for rævene.
Bevar rævenes skyhed
Det er også vigtigt at bevare så meget af rævenes naturlige skyhed over for mennesker som muligt og at begrænse oplagte steder til rævegrave. Bliver rævene for tamme, bliver de "frækkere" og kommer tættere på vore boliger.
Det kan du gøre:
- Jage ræven væk, så snart du ser den ved dit hus.
- Tildække alle påbegyndte huller.
- Sørge for, at der ikke er tætbeplantning op til udhuse eller redskabsskure, hvor ræven vil være tilbøjelig til at lave sin grav.
- Sikre udhuse, redskabsskure, terrasser og andre bygninger uden fundament ved at nedgrave trådnet eller tagplader i 50 centimeters dybde omkring sådanne bygninger. Lad trådnet bøje væk fra bygningen ca. 10-15 centimeters under jorden – ræven graver aldrig baglæns.
- Rydde eventuelle "vilde hjørner" i haven.
Hvis det skal have effekt, er det vigtigt at der i et område er enighed om, at alle følger rådene. Det er derfor en god ide at tage problemet op i den lokale grundejerforening og nå til en fælles holdning omkring rævene i området.
Rævene kan se usle og tynde ud, især om foråret når de begynder at skifte pels og samtidig har hvalpe. I den periode mangler de pelsen på store dele af kroppen. Det er dog en misforståelse at tro, at man hjælper rævene ved at fodre dem. Rævene tilpasser sig mængden af føde, og hvis man fodrer dem, vokser bestanden, og dermed er der mulighed for endnu flere sultne ræve.
Få hjælp af den lokale vildtkonsulent
Naturstyrelsens vildkonsulenter kan hjælpe med råd og vejledning, hvis du er generet af ræve.
Find flere oplysninger på Miljøstyrelsens hjemmeside:
Den iberiske skovsnegl
Den store guide mod dræbersnegle
Denne guide giver dig de bedste tips til, hvordan du forebygger og bekæmper iberiske skovsnegle, bedst kendt som dræbersnegle, i din have.
Klik på linket, for at komme til "den store guide":